Ungeherberget Sporsløjfen
Bygherre: Københavns Kommune (ByK)
Byggeperiode: Oktober 2020 – juni 2022
Entrepriseform: Totalentreprise
Omfang: 1150 m2 samt udearealer
Renovering og nybyg af ungeherberg
Bygningen som vi renoverede er bygget i 1908 som funktionærbolig til det tidligere Øresundshospital. Øresundshospitalet blev bygget i 1870’erne som epidemihospital til Blegdamshospitalet, det nuværende Panuminstitut.
Byggeriet, som er en kombination af en renovering og en nybygning, fungerer nu som ungeherberg til unge med udfordringer i deres boligsituation. Projektet omfattede istandsættelse af en eksisterende bygning på 820 m2 og en tilbygning på 380 m2.
Den smukke funktionærbolig er blevet renoveret, så den nu rummer personale og de unge beboere. Renoveringen omfattede nyindretning af loftetagen med 8 værelser og to badeværelser, 1. sal med værelser til beboelse og en stueetage til administration og fælles køkkenfaciliteter.
Nybygningen består af 12 værelser med toilet og bad samt fælleskøkken og opholdsrum.
Sikker trafik og ryddelig byggeplads var store prioriteter under udførelsen, da ungeherberget ligger i et område ved Svanemøllen med en utrolig tæt koncentration af både døgninstitution, daginstitution, vuggestue, folkeskole, sportshal m.m.
Alle involverede i byggesagen var meget engagerede og interesserede i deres fagentrepriser. Det gav en god dynamik på byggepladsen, hvor udfordringer blev løst med interesse og godt humør.