Snedkerværksted
I vores lyse, fleksible og højloftede lokaler har vi stort set alle faciliteter til rådighed. Lige fra traditionelle høvlbænke og stemmejern til fem-aksede CNC maskiner, som kan udføre små mirakler.
Vi tilbyder alle former for specialinventar og unikamøbler, profilfræsede lister samt store komplekse geometrier i 3D.
Der er med andre ord ikke en opgave, der er for stor eller for lille. Det gælder alt fra moderne design til restaureringsopgaver.
Produkterne udvikles i direkte samarbejde med professionelle kunder og bygherrer, arkitekter og designere.
Ofte løser vi opgaver i andre materialer end træ. Det kan være plast, rustfrit stål, glas eller natursten, og vi har i den forbindelse et tæt samarbejde med et netværk af dygtige underleverandører og håndværkere.
Jakons inventar- og maskinsnedkeri ledes af Snedkermester Steen Espelund og ligger i direkte forbindelse med vores domicil på Baltorpbakken.