skip to Main Content

CBS Student & Innovation House

Bygherre: CBS
Byggeperiode: April 2019 – juni 2020
Arkitekt: Bertelsen og Scheving
Ingeniør: Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S
Entrepriseform: Hovedentreprise
Omfang:  3.000 m²

Hent reference

Politistation på Frederiksberg transformeret til studenterhus

Den bevaringsværdige bygning er tegnet af Hack Kampmann og opført i 1920.

CBS Student & Innovations’ mål var at skabe et innovativt miljø for de studerende, og være et samlingssted på tværs af campusområder og nationaliteter. Omdannelsen af den tidligere politigård har skabt en række forskelligartede og fleksible rum der skal invitere, og engagere de studerende til, i samarbejde med interessenter, at udtænke innovative løsninger på samfundsproblemer.

Arkitekterne Bertelsen & Scheving har haft som mål, at skiftende tiders byggeteknik og håndværk tydeligt lader sig aflæse – også efter deres indblanding, og at der som udgangspunkt skal suppleres med nyt af samme høje kvalitet.

Jakons udfordring har været, at arbejde med en bevaringsværdig bygning med en høj grad af miljøsanering. Byggesagen havde en lodret opstart og en kompleks og komprimeret tidsplan. En speciel udfordring var monteringen af den nye ståltrappe fra stueetage til 3. sal. Trappen måtte hejses ned gennem taget.

Hovedentreprisen bestod af nedrivning, beton, murer, tømrer, el, vvs og ventilation. Skandi-Bo har leveret og monteret alle glaspartier.

Studenterne har fulgt interesseret med i processen gennem hele byggeprocessen.