skip to Main Content

SimCorp

Bygherre: Hafonn A/S
Byggeperiode: 2019 – 2020
Arkitekt: Dissing+Weitling
Ingeniør: Ingeniør Søren Jensen A/S
Entrepriseform: Hovedentreprise
Omfang:  13.500 m2

Ombygning af kontorbygning i drift

Sagen omhandler ombygning af den eksisterende kontorbygning på Amager, hvor de åbne kontorer brydes op i mindre områder af enkelte cellekontorer, møderum og stillerum. Derudover blev der etableret en intern ståltrappe mellem stuen og 5. sal, herunder flytning af kontorer for at gøre plads til trappen.

Ombygningen blev udført i 4 etaper, da bygningen var i brug under hele byggeperioden. Arbejdet omfattede foruden ny ståltrappe og røggardin også flytning af tekniske installationer, opgradering af køling og ventilationen, flytning af glas- og gipsvægge, malerarbejde, samt slibning og oliering af eksisterende trægulve.

Bygning i drift
Ombygningen foregik under fortsat drift, hvorfor der blev taget særlige hensyn til håndtering af støv, støj og renlighed på byggepladsen. Samtidig var forholdende omkring levering af materialer besværliggjort af at pladsen var trang, og der ikke var en oplagringsplads. Udfordringen blev løst med grundig koordinering og løbende leveringer.

Hovedentreprenør og egenproduktion
Jakon var hovedentreprenør og stod for styring af underentreprenører, koordinering af tidsplaner og sikkerhed, samt styring af kvalitet og økonomi. Jakon udførte alle tømrerarbejder i egenproduktion som bestod af følgende arbejde: Gipsvægge, akustiklofter, døre og indfatninger samt fodlister.

Underentrepriser
Glasvægge – flytning af glasvægge, suppleret med enkelte nye glasvægge og døre
VVS – flytning af installationer for nye kontorinddelinger mm.
Sprinkler – flytning af installationer for nye kontor inddelinger mm., samt opgradering af anlæg
Ventilation – flytning af installationer for nye kontor inddelinger mm.
Maler – vedligehold af malet overflader
Gulv – slibning og oliering af eksisterende trægulve
Smed – levering og montering af ny indvendig trappe
Røggardin – levering og montering af mekanisk røggardin og indfatninger samt fodlister