Lyngby Rådhus

Bygherre: Lyngby-Taarbæk Kommune
Byggeperiode: Oktober 2021 – 2024
Arkitekt: ERIK arkitekter A/S
Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Entrepriseform: Hovedentreprise
Omfang: 8360 m2

Byggesagen omhandlede ud- og indvendig ombygning og restaurering af Lyngby Rådhus. Lyngby Rådhus, med dets karakteristiske krumme marmorfacade, er bygget i årene 1939-41 på Lyngby Torv. Tagetagen er tilbagetrukket og klædt med kobber. Rådhuset er tegnet af arkitekterne Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen.

Rådhuset er renoveret og moderniseret med en indretning så den ikoniske og fredede bygning nu er en tidssvarende arbejdsplads for medarbejderne, samt et åbent samlingssted for byens borgere.

Byggesagen omhandlede bl.a. følgende opgaver:

Nedtagning, renovering og genmontering af marmorfacade på nyt montage-system

• Udvendig betonrenovering af råhus
• Udvendig efterisolering af facade
• Vinduesrenovering og -udskiftning, herunder ny automatisk solafskærmning
• Renovering af udvendige døre og adgange
• Renovering og ombygning af kobbertag og tagterrasse

• Betonarbejder i forbindelse med udgravning af kælder samt understøbning af fundamenter.
• Indvendig nedrivning og miljøsanering nødvendige for nye arbejder
• Indvendig renovering og ombygning, herunder inventar og snedkerarbejder
• Ny ventilation, ombygning og udbygning af el-, svagstrøms- og VVS-arbejder
• CTS
• Udskiftning af to elevatorer
• Diverse mindre terrænarbejder omkring bygningen (retablering), samt ny udvendig flugtvejstrappe.

Fredning

Bygningen er en fredet ejendom. Projektet fordrede derfor et tæt samarbejde med bygherre, dennes rådgivere samt Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS).

Byggesagen omfattede fremvisning af flere prøver (materialeprøver, mock-ups og lign.) end typiske byggesager. Godkendelse af disse var afgørende for SLKS’ accept til den videre udførelse, hvorfor indarbejdelse af godkendelsesperioder for mock-ups mv. var vigtige milepæle i arbejdsplanerne.

Specielle forhold

Arbejdet blev udført samtidig med letbanebyggeriet, som grænsede op til byggepladsen, hvilket krævede koordinering med letbaneselskabet.