skip to Main Content

Hempel RD3

Bygherre: Hempel A/S
Byggeperiode: August 2019 – Juni 2020
Arkitekt: Aarstiderne Arkitekter A/S
Ingeniør: Niras A/S
Entrepriseform: Storentreprise
Omfang:  5.500 m²

Hent reference

Stort udviklings- og testcenter

Hempel A/S er en markedsførende dansk malingsleverandør inden for segmenterne marine, industri, husmaling, container og yacht.

På laboratorierne i Lyngby forskes der blandt andet i, hvordan malingsindustrien kan bidrage til et bedre miljø, og hvordan avancerede produkter og innovative idéer kan hjælpe kunderne med at beskytte og forlænge overflader, strukturer og udstyr.

Hempel udvider, og Jakon A/S har haft ansvaret for en storentreprise i det nye udviklings- og testcenter tegnet af Årstiderne Arkitekter A/S, et byggeri med høj detaljeringsgrad og kvalitet.

Entreprisen bestod af tømrer- og snedkerarbejde, murerarbejde, glasvægge, smedearbejde samt malerarbejde. Opgaven blev tildelt efter det økonomisk mest fordelagtige, valgt ud fra pris, organisation og kvalitet.

Ud over brandglasvægge fra Lafuco, egefinerede vægpaneler fra In-Sign Akustik og travertinfliser, har vi monteret ståldøre og porte, 50 x 200 mm fenderlister i hvidmalet aluminium langs alle gangvægge og 3 x 60 mm fodpaneler i hvidmalet aluminium i alle laboratorier.

Projektets største udfordring var montagen af 600 x 600 mm modullofter i metal med indbygget bånd af 300 x 2400 mm loftmoduler, ligeledes i metal, da de fleste af lofterne sidder i laboratorier med mange installationer.