skip to Main Content

Marienborgs pressepavillon

Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen
Byggeperiode: 2010
Arkitekt: Holsøe Arkitekter
Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Entrepriseform: Hovedentreprise
Omfang: 750 m2

Hent reference

Statsministerens havepavillion på Marienborg

Siden starten af 1960’erne har Marienborg været statsministerens repræsentative ejendom. Ved siden af statsministerboligen ligger den stråtækte gartnerbolig, og foran denne lå de drivhuse, hvis form nu går igen i den nybyggede havepavillon, som er opført i hvid beton og canadisk cedertræ.

Salen anvendes bl.a. ved officielle besøg og pressemøder, og skal fungere som en form for mediecenter for journalister, der dækker pressemøder på Marienborg. Sikkerhed for alle besøgende har været et centralt fokus for byggeriet.

Ærlig materialeholdning
Som tagdækning er der anvendt cederspån. Tagbelægningen antager med tiden et gråligt skær og patinerer dermed i harmoni med det stråtag, der ligger på den gamle gartnerbolig ved siden af. Gartnerboligen er direkte forbundet med mødesalen og indeholder i dag et moderne industrikøkken.

De gennemgående materialer indvendig er beton og gulvplanker af flådeeg. For at sikre god akustik er der anvendt Monolofter.

Bagvæggen i beton er prydet med en stor plantevæg hvor planter og blomster udgør et ‘maleri’, der trækker tråden tilbage til de drivhuse, der tidligere lå på stedet. Bygningen er forsynet med solceller på taget. Desuden er der lavet tre 80 meter dybe boringer i undergrunden til lagring af overskudsvarme til senere brug.