skip to Main Content

Tømrere/snedkere søges til arbejde i Storkøbenhavn


Er du tømrer/snedker med lyst til at blive en del af et traditionsrigt og kvalitetsbevidst håndværkerfirma med gode arbejdsforhold? Så er chancen her nu.

Hos Jakon søger vi nemlig folk til spændende opgaver i Storkøbenhavn. Der er mulighed for timeløns- eller akkordarbejde.

Dine kvalifikationer:

• Har en håndværksmæssig baggrund som tømrer eller snedker
• Har ordens- og kvalitetssans
• Er imødekommende og har et godt humør
• Tager ansvar for eget arbejde

Vi tilbyder løn efter lokalaftalen mellem Jakons svendeklub og 3F, samt sundhedsforsikring m.v. Tiltrædelse er snarest muligt.

Kontakt os:

Kontakt Ulla Frederiksen på ulfr@jakon.dk med en ansøgning eller ring på 4483 0200, hvis du/I er interesserede.

Det kan du forvente i Jakon:

Hos Jakon kan du blive en del af en stolt virksomhed, som udfører spændende byggeopgaver i primært Storkøbenhavn og på Sjælland.

Vores medarbejdere lever af at skabe gode resultater, som bygger på kvalitet. Derfor har du som medarbejder hos Jakon gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt.

Jakons historie starter i 1978 og i dag er vi et af Danmarks største familieejede håndværksfirmaer med cirka 340 ansatte. Heraf er 240 tømrer- og snedkersvende, og ud af disse er cirka 100 ansat på funktionærlignende vilkår. Hertil har vi konstant mellem 30-35 lærlinge under uddannelse, hvilket vi anser som en sund fordeling og et vigtigt element i den sociale bæredygtighed for branchen.