skip to Main Content

Jakon søger Projektleder

Kan du tage et byggeprojekt gennem alle dets faser – lige fra kontraktindgåelse til aflevering? Så hører vi gerne fra dig.

Vi søger projektledere til at indgå i teams på større sager og til selvstændig styring af egne projekter.

Opgaverne ligger inden for ny-/ombygning, renovering og apteringsentrepriser.

Dit arbejdsområde vil blive styring af hoved-, stor- og totalentrepriser, hvilket indebærer egenproduktion inden for tømrer- og snedkerfaget, underentreprenører, materialebestilling, økonomistyring, svendeakkorder, kvalitetsstyring, sikkerhed mv. Du refererer til afdelingschefen/projektchefen og styrer hovedsageligt dine projekter fra sagsstedet.

Primære arbejdsopgaver:

  • Styring og projektplanlægning.
  • Ansvar for tidstyring, økonomi og kommunikation.
  • Ansvar for at bestille og koordinere leverancer samt sørge for logistikstyring på byggepladsen.
  • Ansvar for at koordinere med bygherre og tekniske rådgivere.
  • Ansvar for at indgå underleverandør- og entreprenøraftaler.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med styring af hovedentrepriser med underentreprenører og tømrer/snedker i egenproduktion, herunder håndtering af den overordnede sagsøkonomi og budgetter.
  • Er uddannet som f.eks. bygningskonstruktør eller ingeniør. En håndværksmæssig baggrund herudover, som f.eks. tømrer/snedker, anses som et plus, men er ikke et krav.
  • Optræder ansvarligt og har flair for vellykkede forhandlinger med en assertiv indgangsvinkel.
  • Er vant til, og foretrækker, at arbejde dynamisk og indgå i et løsningsorienteret team.
  • Evner at uddelegere og agere sparingspartner med sine kollegaer.
  • Er struktureret, løsningsorienteret, rationel og i stand til at holde fokus i pressede situationer.
  • Har en motiverende og samarbejdsorienteret ledelsesstil.
  • Har selvindsigt og humor.

Om Jakon:

Jakon er en moderne entreprisevirksomhed med gode udviklingsmuligheder og en stærk virksomhedskultur, hvilket afspejles i en generel høj anciennitet i virksomheden. Vi bygger på gode og lange håndværksmæssige traditioner, som vi kombinerer med moderne ledelsesprincipper, professionel byggestyring og den bedste medarbejderstab i branchen. Vi tror på, at en flad struktur og uddelegering af beslutningskompetencen skaber de bedste resultater.

Vi tilbyder:

  • Et spændende, selvstændigt og afvekslende job.
  • Ansvar og beslutningsmyndighed i en flad organisation med korte beslutningsveje.
  • Gage efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring.
  • Løbende efteruddannelse – Jakon A/S er på forkant med udviklingen i byggebranchen.

Tiltrædelse snarest

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Carsten Larsson på tlf. 4076 0207.

CV/ansøgning fremsendes til afdelingschef Kent Erichsen på kle@jakon.dk. Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at Kent Erichsen på tlf. 4076 0230.

Ansøgning sendes via Jobindex: Søg jobbet som Projektleder hos Jakon her.