Bronzemedalje ved svendeprøven
Vores nyuddannede svend Clara har fået medalje for sin svendeprøve.
Tirsdag d. 16. maj 2017 fik Clara Emilie Waldmann overrakt Haandværkerforeningen i Kjøbenhavns bronzemedalje ved en ceremoni på Københavns Rådhus, hvor Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, TEC og Next Uddannelse København hædrede årets dygtigste nyuddannede håndværkere.
H.M. Dronning Margrethe var tilstede, og ønskede Clara tillykke.
Clara er uddannet tømrer fra Jakon A/S, og hun er efter sin læretid blevet fastansat her hos os.
Udover en bronzemedalje ved sin svendeprøve fik Clara også en flot 2. plads ved DM i Skills 2016.
I Jakon A/S er vi meget stolte af Claras fine resultater og ønsker hende et stort tillykke.