skip to Main Content

Ørestad Skole og Ørestad Bibliotek

Bygherre: Københavns Kommune
Byggeperiode: Juli 2010 – marts 2012
Arkitekt: KHR Arkitekter
Ingeniør:
Entrepriseform: Storentreprise
Omfang: 13.500 m²

Hent reference

Opførelse af ny skole i 9 etager

Byggeriet er udført i storentreprise indeholdende alle bygningsarbejder og byggepladsarbejder/koordinering.

Byggeriet er opført på et meget lille grundstykke i et område med gymnasium som den ene nabo og boligområde samt trafikknudepunkt til station og butikscenter som de andre naboer.

Projektmæssigt er der leveret en meget høj kvalitet – herunder robuste materialer af hensyn til skolens fremtidige drift. Facader og indretning er snørklet, men spændende – og ikke mange løsninger ses gentaget.

Skolegård på tagterrasser
Skolens idrætssal ligger på 2. sal, og skolegård er etableret på tagterrasser fra 4. til 8. sal. Terrasserne er udført som plateauer i flere størrelser og niveauer, og de udnyttes til leg og pause i undervisningen og danner dermed lukkede, hyggelige skolegårde på alle etager. Terrasserne er indrettet med redskaber og inventar, som tilgodeser alle skolens elever. Der er legepladser for de små børn på de nedre plateauer, og udekøkken, haver og forsøgsborde for de større børn på de øvre plateauer.

 

 

 

Stram tidplan
En af de helt store udfordringer i byggeriet var den meget stramme tidsplan, som også medførte, at en stor del af facadearbejderne skulle udføres som vinterbyggeri.

Jakons egenproduktion
Gipsarbejder, lette dækkonstruktioner, lofter, panelbeklædninger, dør- og automatikmontage, div. snedkerarbejder, træterrasser, byggepladsarbejder.

Jakons underentreprenører
Jord- og kloakarbejder, belægningsarbejder, beplantning, insitu-beton (herunder etablering af jordankre), stålkonstruktioner, montage af præ-fabrikerede betonelementer, murværk, tagarbejder (isolering og tagpap), facadelukning (glas/alu), ind- og udv. ståltrapper og værn, malerarbejder, gulvarbejder (banevarer/trægulve/sportsgulve), indvendige glasvægge, gulvarbejder, legeredskaber, fast inventar, solafskærmning og gardiner.