Granvej botilbud
Bygherre: Byggeri København
Byggeperiode: Februar 2022 – september 2024
Arkitekt: Rørbæk & Møller Arkitekter
Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører
Entrepriseform: Totalentreprise, DSP Plus (strategisk partnerskab)
Omfang: Cirka 5000 m2
Nybygget botilbud
Jakon har bygget et nyt botilbud for Københavns Kommune på Granvej i Bagsværd. Projektet er udført i totalentreprise med tidlig entreprenørinddragelse, hvor vi har haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Byggeri København, Rørbæk og Møller Arkitekter og EKJ RÅDGIVENDE INGENIØRER fra idé til ibrugtagning. Det tætte samarbejde mellem alle parter har sikret en optimal proces og et flot, funktionelt byggeri, som vi alle kan være stolte af.
Om botilbuddet
Botilbuddet Granvej vil være en døgnbemandet institution for personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov for støtte og træning i at udvikle færdigheder m.m.
Projektet består af 52 boliger fordelt på 1. og 2. sal samt en stueetage med administration og fællesområder til beboerne. Hertil kommer udearealer som parkering, cykelparkering og skure til dagrenovation og linned.
For at opnå et fremtidssikret byggeri med fuld fleksibilitet til alle funktionsgrupper er boligerne udført med mulighed for indretning til fysisk plejekrævende borgere.
Botilbuddet er disponeret som en 3-etages bygning med fællesfunktioner og servicefunktioner i stueetagen samt 2 boligetager med hver sin boligafdeling med 26 boliger, dvs. 2 bo enheder á 13 boliger.
Funktionerne lægger sig som et bånd rundt om et gårdrum, der bliver bebyggelsens nye mødested, hvor beboerne trygt kan færdes og tage del i diverse aktiviteter, havearbejde eller blot i ro og mag kan nyde stilheden. At huset sluttes om et fælles gårdrum betyder, at der på bygningens yderside, også etableres udearealer, men som her vil danne overgang mod resten af området og etablere kig mod de stemningsfulde træer og tætte beplantninger.