skip to Main Content

CPH – ATEW

Bygherre: Københavns Lufthavne A/S
Byggeperiode: Januar 2018 – Oktober 2018
Udørselsperiode inventar: Februar 2018 – Juli 2018
Omfang: 4.000 m²
Antal butikker/F&B enheder: 25 stk.
Arkitekt: C.F. Møller
Inventardesign: Dynamo Studio
Ingeniør: ISC
Ingeniør EL: Spangenberg & Madsen A/S
Byggeledelse: Niras
Entrepriseform: Hovedentreprise / Fagentreprise

Tilbygning med fokus på forbedret passagerflow, flere butikker, food & beverage-enheder

ATEW (Airside Terminal Expansion West) eller CASC (Copenhagen Airport Shopping Center) ligger på airside mellem finger A og B (se kort, gul markering).

Lufthavnens formål med byggeriet var at udvide terminal 2 airside med fokus på at øge det kommercielle areal samt at skabe et større flowareal, som kan håndtere den øgede passagertilvækst fra 25 mio. til 40 mio. passagerer årligt.

I projektet blev der udført 27 såkaldte ”white-box’s” (råt gulv og loft, malede gipsvægge og basisinstallation) til lejer.

Foruden det nye butiks- og caféområde blev der også etableret lagerfaciliteter i kælder og stuen, personalerum på 2. sal, og eksisterende facadestrøg på 1. sal blev renoveret. Området på 1. sal, hvor hovedparten af vores arbejder lå, blev udført i 3 tempi.

Aarsleff etablerede råhus, facader, større ventilationsanlæg, etablerede lofter i fællesområder etc. i totalentreprise for CPH.

Jakons hovedentreprise blev udført for CPH, med mange grænseflader op imod Aarsleffs totalentreprise, noget som kan skabe mange udfordringer mht. ansvarsområder, logistik og tidsplaner, men alt blev løst undervejs i et tæt samarbejde.

Hovedentreprisens indhold

  • Nedrivning
  • Kloak, beton- og stålkonstruktioner
  • Skeletkonstruktioner, døre/vinduer og rullejalousier som facader i butikker
  • Gulvarbejder og malerarbejder
  • HVAC- VVS og El-arbejder samt sikringsanlæg
  • Commisioning og FSG-gennemgang på alle butikker

Diverse nyt inventar til ATEW Food Court

Inventaret faciliterer såvel lejere som publikum omkring de mange restauranter, caféer, barer mv. i området og på den tilhørende rygeterrasse.

Det generelle indtryk er en rustik torvestemning med planter og træer som omkranses af nye butikker.

Materialerne er fiberbeton, børstet mørkolieret Douglas gran, keramiske fliser, patineret messing (inde) og galvaniseret stål (ude).

Den samlede leverance af fast inventar består af:

  • 5 varianter af bord- bænksæt, med messingstel, træbænke, flise- eller træbordplade m/u messinglamper på betonfod med ladestation
  • Multimøbel bestående af 11 m lang flisebeklædt plint, med messingdetaljer, -topplade og -lamper, påmonterede træborde og -bænke, integrerede ladestationer, samt løse firkantede træborde, på messingstel og betonfod
  • 2 U-formede multimøbler inde og ude, bestående af flise- og messing/galv. stålbeklædt plint, med messing/stålhjørner og -topplade, samt påmonterede træborde og integrerede ladestationer
  • 15 store betonpotter til træer, m/u integrerede ladestationer og messing- hhv. galv. stålbordplade i ståhøjde
  • 14 runde ståborde inde og ude af messing hhv. galvaniseret stål med beton fod
  • 2 vinduesbænke, med messingdetaljer og bordplader på betonfødder med integrerede ladestationer
  • Cafebord udformet som 2,25 m lang flytbar slagtebænk af træ, med messingdetaljer
  • Triangulær beton ”væg” med træbænk omkransende messingdækket plantehøjbed
  • 2 u-formede beton ”vægge” med træbænke og messinggavle