skip to Main Content

Pakhuset Langelinie

Bygherre: ATP Ejendomme A/S
Byggeperiode: 2013 – 2015
Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
Ingeniør: COWI A/S
Entrepriseform: Storentreprise
Omfang:  16.300 m2

Indvending komplettering af bæredygtigt byggeri

Huset, der er en nutidig fortolkning af de historiske havnepakhuse, er i lavenergiklasse 1. og opvarmes og køles ved hjælp af grundvand. Bygningen har et unikt hybridsystem til at styre indeklima og ventilation. Der forventedes en 80 procent energibesparelse i forhold til en traditionel køle/varme-løsning.

Sagen omhandlede indvendig komplettering af nybyggeri til kontor- og administrationsformål på en ca. 7.600 m² stor grund beliggende på Langelinie i København.

Bebyggelsen består af et bygningsvolumen i 7 etager samt 2 kælderetager. Byggeriet andrager ca. 16.300 m² bruttoareal samt 11.700 m² parkeringsareal i konstruktion – i alt ca. 28.000 m².

Pakhuset er tænkt og tegnet med bæredygtighed som ledetråd både under opførelsen og den efterfølgende drift. Bæredygtighed dækker over en lang række miljømæssige, økonomiske og ressource-fokuserede aspekter.

Kompletteringsentreprise

Jakon var storentreprenør på kompletterings-entreprisen, og havde et tæt samarbejde med råhus- og teknikentrepriserne, da alle var til stede under hele byggeperioden.

Entreprisen omfatter bl.a. udlægning af undergulve i flydemørtel, efterfølgende montering af ca. 11.000 m² egetræsgulve samt sports-, vinyl-, EDB- og polyuretangulve, indvendige vægge i glas samt gips og porrebeton som efterfølgende henholdsvis blev maler-behandlet, eller beklædt med fliser, stål eller træ, ca. 11.000 m² indvendige demonterbare, akustikregulerende lofter, hvor hovedparten består af lamellofter i træ, alle indvendige døre, indvendige ståltrapper og værn, indvendig solafskærmning, pudsegondol samt div. unika inventar.

Jakons egenproduktion
Jakon udførte alt tømrer-/snedkerarbejde i egenproduktion, herunder gipsvægge, lofter og døre.

Jakons underentreprenører

Jakon benyttede underentreprenører på følgende arbejder: maler, murer, stål, glasfacader, fuger, støbte gulve, fast inventar.

Optioner
Der var i projektet indarbejdet optioner for inventar-arbejder.  Grunden til dette var, at bygningen endnu ikke var udlejet, og man fandt at ønsker om eventulle tilretninger var hensigtsmæssige.

Bygherre valgte at udnytte optioner for printmøbler og garderobemøbler hvilke blev indarbejdet.

DGNB bæredygtigheds-certificering
Pakhuset blev i 2016 certificeret med DGNB GULD.